Janne Hedegaard Hansen om inklusion

Kommentarer

1. Scarlet P siger:

   12. november 2010 kl. 17:55

   Hvis muligheden for eksklusion elimineres helt, hvad skal så motivere individet til at overholde fællesskabets regler? Hvis alle skal inkluderes i et fællesskab uanset adfærd, så er man nødt til at afskaffe alle regler om adfærd, og fællesskabet bliver dermed værdiløst.

   Det er udsigten til eksklusion fra fællesskabet, der får folk til at overholde alle de uskrevne sociale regler, der får vores tingene til at hænge sammen og fungere i hverdagen. Afskaffer man eksklusion, vil samfundet gå i opløsning.

   At lære skolebørn og offentligt ansatte, at alle skal inkluderes, også dem, der groft tilsidesætter reglerne for god opførsel, er ekstremt farligt. Resultatet bliver at de, der savner empati og moralske normer, kommer til at dominere, simpelthen fordi deres adfærd bliver accepteret og inkluderet. Man lærer ganske enkelt børnene, at det kan betale sig at opføre sig egoistisk og asocialt. Der sker ikke noget ved det, tværtimod får man en masse positiv opmærksomhed og forståelse ud af det.

   Jeg går bestemt ind for at inkludere alle, der kan opføre sig ordentligt. Men der er adfærd, der hverken kan eller skal accepteres.
2. André Graavett siger:

   16. maj 2011 kl. 12:54

   Hej Scarlet.
   ”Relation før metode” kunne være en glimmerende start til at forstå inklusionsbegrebet. Systemet for nogle børn er svært, og det kan være svært for nogle skolebørn at indgå i fælleskaber der er assimilerende. Jeg tror ikke på at børn helst vil have en negativ eller asocial tilgang til fællesskabet. Vi har i Danmark efterhånden udviklet en ”frygtens pædagogik”. Inklusion handler jo ikke om at inkludere ”dem der groft tilsidesætter” men derimod at godkende deres livsopfattelse og møde dem der hvor de er i øjeblikket. Det betyder i praksis, at det er lærerne og pædagogerne der bliver udfordret, til udvikling af en løsningsorienteret tilgang frem for en problemorienteret tilgang til børnene. Jeg siger ikke det er let, men der er masser af godt faglitteratur der kan understøtte inklusion – fx RECOVERY, der netop handler om håbet om at kunne genskabe eller skabe en positiv identitet.
   Mvh André
3. Jesper siger:

   10. oktober 2011 kl. 10:42

   Det er uhyggeligt at erfare at der, anno 2011, findes individer som Janne Hedegaard Hansen, der i den grad ignorerer det faktum at der blandt børnene af indvandrede, med fortrinsvis islamisk baggrund, hersker en afstumpethed og total mangel på respekt i forhold til “voksne” her i Danmark. Og jeg tænker naturligvis på “voksne” med etnisk dansk baggrund!!
   Jeg vil vove den påstand at vi ikke har set lignende opførsel siden Sa-brunskjorterne regerede med terror 1930-1940 i Tyskland
   Det er mig en gåde hvordan Fru Janne Hedegaard i den grad tillader sig at ignorere fakta og klamrer sig til et komplet urealistisk billede af at børn af indvandrede, muslimer, er normaltfungerende/kan ventes at være normaltfungerende når tilfældet gennem årtier har vist sig at være det modsatte.
   Det er ingen hemmelighed, måske undtaget for Fru. Janne Hedegaard, at “børn” af indvandrede muslimer medfører enorme problemer for deres værtslande, uanset om de befinder sig i England, Frankrig eller lille Danmark.

   Jeg må vælge at tro at Fru Janne Hedegaard ganske enkelt ikke vil se realiteterne i øjnene da sandheden som bekendt kan gøre noget så ondt.
   Jeg har en god ven som “gik ned” og måtte lade sig indlægge til psykiatrisk behandling da han 3. gang blev berøvet samt gennemtæsket af en horde efterkommere af indvandrere med islamisk baggrund! Hans verdensbillede bristede simpelthen og den dag idag, 8 år efter sidste overfald/kulturberigelse har min kære ven stadig mèn både på krop og sjæl.
   Samtidig må man ikke glemme at Fru Janne Hedegaard lever af netop disse “problembørn” og derfor reelt ikke kan have noget ønske om at ændre tingene men nok snarere tværtimod, har en interesse i at fastholde omverdenens syn på og forestilling om at man socialpædagogisk har bare skyggen af chance for at præge disse, stakkels, “børn” i moderne og vestlig retning med hvad det indebærer af respekt for voksne/ældre, tolerance, medmenneskelighed (over for andre end de rettroende) osv. osv.

   Kære Fru Janne Hedegaard… få nu øjnene op for virkeligheden i Danmark, og det meste af EU, anno 2011!

   Rent hypotetisk og ikke fordi jeg på nogen måde ønsker det for dig:
   Hvis din datter kom hjem, gruppevoldtaget af indvandrede muslimer, ville du så også sætte spørgsmålstegn ved F.eks. hendes påklædning?
   Mon ikke hun selv havde udvist interesse vha. påklædning og/eller kropssprog?
   Nej vel Fru Janne Hedegaard…Men som jeg kan læse er det præcis således du anklager F.eks de lærere som bliver spytte på, som får at vide af indvandrede elever at “vi ved hvor dine børn går i skole”, som bliver truet med tæsk eller ligefrem tæsket!
   Dèt er Danmark anno 2011 og du har tilsyneladende tilgode at opdage det!
4. aNdTE` Graavett siger:

   31. januar 2012 kl. 11:27

   Kære Jesper!

   Ja, realiteterne, realitet, realisme og realt virkeligt. Jo virkeligheden er ganske forskelig i forskellige virkeligheder.

   Heldigvis er det ikke forkert, det jeg ´syntes´du skriver, men jeg er meget uenig.

   Glasbilleder og virkelige hilsner
   André Graavett